Vi kan rigtig godt lide at eksperimentere i køkkenet, også er det endda for det meste også sundt. Idag bagte vi de her nemme cookies, som er sunde og super lækre. Her er opskriften:
Ingredienser til 9 små cookies:
- 2 små bananer (helst meget modne - da de har en sødere smag)
- 2 spsk. havregryn
- 3 spsk. kokosmel
- 1/4 tsk. bagepulver
- 2 spsk. mælk
- Hakkede mandler efter behov (eller andre nødder)
- Mørk chokolade efter behov
Fremgangsmåde:
Start med at mose bananerne godt, tilsæt derefter resten af ingredienserne. Lav små cookie-lignende klatter af dejen, på en bageplade med bagepapir. Sæt dem så ind i en forvarmet ovn på 200 grader på varmluft i 10-15 minutter alt afhængig af størrelsen på dine cookies (vi gav dem 14 minutter)... Så skal de bare nydes eventuelt med et glas saftevand som vi gjorde.
Kram fra os
Ingen kommentarer:
Send en kommentar